Er verdens bedste barista dansker?

BWT sponserer World of Coffee 2016

11.5.2016 0:00  

Når ca. 7.000 professionelle fra kaffebranchen og andre kaffeentusiaster fra hele verden mødes i Dublin i juni, kan de bl.a. overvære kåringen af verdens bedste barista. Fra Danmark deltager Mads Mark-Eriksen, der vandt den danske konkurrence i forbindelse med Kaffeshow 2016.

 

 

 

Verdens største kaffebegivenhed ’World of Coffee” finder sted i Dublin fra den 23. til den 25. juni. Kåringen af verdens bedste barista arrangeres af Speciality Coffee Association of Europe (SCAE), og vil være den helt centrale del af begivenheden, hvor man også vil kunne se alt det nyeste udstyr til kaffebrygning. BWT vil som førende specialist på vandbehandling bl.a. demonstrere sine specialiserede løsninger til vandoptimering i forbindelse med kaffebrygning.

- Mange glemmer, at kaffe er 98% vand, og vandkvaliteten har stor betydning for både smagen af kaffen og holdbarheden af det udstyr, der anvendes til kaffebrygning. Vand direkte fra hanen er heller ikke altid det samme, men afhængig af kilden, hvorfra vandet leveres. Desuden kan vandkvaliteten svinge i løbet af året. Det er ganske normalt, og påvirker smagen, hvilket ikke er praktisk for hverken baristaen eller kaffegourmeten, siger Bo Klint, der er kaffespecialist og konsulent hos BWT i Danmark. Han fortsætter:

- Ambitiøse baristaer vil gerne kunne skabe den samme gode smag og oplevelse hver gang, og det kan man kun, hvis man optimerer det vand, man bruger ved hjælp af vandbehandling. Hårdheden i vandet i form af kalk og magnesium i den rette mængde er med til at bære smagen og nuancerne i de ristede bønner frem, men er samtidig ødelæggende for kaffemaskinen. BWT kan skabe en ensartet vandkvalitet, hvor vi balancerer vandet med de rette mængder mineraler for at styrke smagsoplevelsen i kaffen.

15 minutter til 12 kopper

 
De deltagende baristaer får travlt, for de har kun 15 minutter til at servere 4 kopper af hver af de tre kategorier espresso, cappuccino og signaturdrink, der er en alkoholfri drink med kaffe, for juryen. Det bliver til hele 12 kopper kaffe i alt på blot et kvarter.  

 

 

- Derhjemme vender vi os formentlig til smagen af vandet fra hanen og tænker ikke videre over det, indtil vi er på besøg et andet sted og smager vandet dér. Så smager vandet pludseligt helt anderledes. Det går naturligvis ikke på seriøse restauranter og cafeer, hvor kunderne forventer perfekt kvalitet hver gang. I Dublin har alle deltagere mulighed for at besøge vores vandbar og smage de forskellige vandkvaliteter, som vores løsninger tilbyder. Så kan man selv smage forskellen mellem ubehandlet og behandlet vand, slutter salgschef Jesper Vos fra BWT.

Perfekt espressobrygning og kaffemaskinen stiller store krav til vandkvaliteten. Kalk, klor og salte kan både ødelægge smagen og kaffemaskinen.

 

 

Se vores udvalg af vandfiltre