Vandets kemi

I det følgende skal omtales den kemiske mekanik ved nogle af opløsningsprocesserne, der bibringer vandet sit stofindhold.

 

Nedbøren (regnen) mættes i luften med ilt og kvælstof samt optager lidt kuldioxid, idet atmosfæren indeholder ca. 0,03 volumenprocent af kuldioxid.

 

I de øverste jordlag (muld) vil den optagne ilt forbruges og vandet tilføres kulsyre (CO2 hidrørende fra biologisk nedbrydning) samt opløseligt organisk stof. Kulsyren virker opløsende på kalk, og kalciumbikarbonat går i opløsning. Endvidere går kalciumsulfat i opløsning (ret højt opløseligt produkt).

 

Kulsyren virker ligeledes opløsende på jern og manganforbindelser og danner jern- og manganbikarbonater. Disse metaller kan også gå i opløsning ved reduktionsprocesser (svovlbrinte). Grundvandet kommer således til at indeholde en lang række salte, som opdeles i kationer og anioner.

 

Kationer: Ca++, Mg++, Fe++, Na+, K+ og NH4+, H+, F3+

 

Anioner: HCO3-, Cl-, SO4-- samt NO3- og NO2-

 

Endvidere vil vandet næsten altid indeholde kiselsyre, der forefindes som udissocierede molekyler i det neutrale vand.

 

Den totale mængde af de nævnte salte samt deres indbyrdes mængdeforhold kan variere meget og afhænger af jordbundsforhold mv. Det lokale vandværk vil altid kunne oplyse om den præcise sammensætning i dit område.