Vandtyper og egenskaber

 

Overfladevand fra søer, floder og vandløb er blødt på grund af det store tilløb af regnvand. På grund af de store åbne overflader er vandet midlertidig forurenet af organiske stoffer af enhver art og oprindelse, ligesom det i bakteriologisk henseende er dårligere end grundvand. Ved inddragning af overfladevand til f. eks. drikkevandsbrug kræves derfor en omfattende rensning og desinficering.

 

Grundvandet er den del af nedbøren, der ikke er fordampet eller afstrømmet overjordisk, men som siver ned i undergrunden. Grundvand defineres som vand indvundet mindst 6 meter under terræn. Nedbørens grundvandsandel kan i øvrigt variere stærkt fra område til område og afhænger af jordbundsforhold, lerlag og dræningsevne.

På sin vej gennem jordlagene optager vandet en række stoffer. Typerne på stofferne er som udgangspunkt de samme overalt i Danmark, men der er derimod store variationer på både totalindholdet af opløste stoffer og det indbyrdes mængdeforhold mellem disse. Variationerne kan ske selv inden for meget små geografiske afstande.

 

Fælles for dansk grundvand er, at det indeholder kalcium og magnesium. Begge mineraler gør vandet ”hårdt”, og der er en karakteristisk fordeling af hårdt og blødt vand i de forskellige landsdele. Vandets hårdhed angives i hårdhedsgrader (dH):

 

  • Blødt vand (0-8 ºdH): Vestjylland
  • Middelhårdt vand (8-16 ºdH): Nord- og Østjylland, Nordsjælland, Fyn og Bornholm.
  • Hårdt vand (16-24 ºdH): Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.

 

Man kunne tro, at det hårde vand havde sit kalkindhold fra passage gennem kalklagene, men det er ikke tilfældet. Middelhårdt og hårdt vand optræder også i istidslagene ovenover kalklagene. Istidslagene indeholder normalt kridt, kalk eller andre kalkholdige undergrundsbjergarter i fast form og pulverform. Vandet mættes med kalk i passagen gennem de øverste jordlag.

 

I den sidste istid var det nordlige og østlige Danmark dækket af isen, og det er de ”friske” istidsaflejringer i disse områder, der bestemmer vandets kalkindhold. Det midt-vestlige Jylland har derimod ligget isfrit siden næstsidste istid, og gennem disse meget lange tider er kalken udvasket af både de gamle moræneaflejringer og hedesletternes magre sand.

 

I reglen findes kalcium og magnesium bundet til kulsyren som bikarbonat, idet kulsyren (CO2 + vand) opløser kalciumkarbonat (kridt).