Totalafsaltning

I anvendelsen af ionbytningsteknologi til totalafsaltning af vandet, findes to metoder. Kendetegnet for begge metoder er at både kationbyttere og anionbyttere anvendes i processen.

 

  • Totalafsaltning i i to kolonner

    (kationbytter og anionbytter i hver sin beholder)

  • Totalafsaltning i en kolonne

    (kationbytter og anionbytter blandet i en beholder, også kaldet mixbed)

 

Kationbyttere
Der anvendes en stærkt sur kationbytter fremstillet på grundlag af polystyrenkugler belagt med mobile ioner af hydrogen.

 

Når vand passerer kationbytteren, absorberes alle salte i bytte for brint under dannelse af tilsvarende syrer, f. eks.:

 

2RSO3H + CaCl2 = (RSO3)2Ca + 2HCl

 

Kationbytteren er upåvirket af temperaturer op til 120 ºC og pH værdier mellem 0 og 14. Gentagne frysninger og optøninger kan sprænge gitteret i det enkelte ionbytterkorn og materialet skal altid holdes fugtigt.

 

En stærkt sur kationbytters totale byttekapacitet ligger omkring 2 mol/l materiale. I praksis udnyttes cirka kun halvdelen af kapaciteten ved dimensionering. Den effektive levetid ved behandling af normalt vandværksvand er meget lang. Kapacitetstab er alene knyttet til mekanisk nedslidning af kornene til ”fines”, som skylles bort i forbindelse med de periodiske regenerationer.

 

Anionbyttere
Der anvendes en stærk basisk anionbytter (type 1 eller type 2) fremstillet på grundlag af polystyrenkugler med kvaternære ammoniumgrupper med mobile hydroxylioner. Af hensyn til lagerholdbarhed leveres denne ionbyttermasse kun i Cl-form og skal før brug overføres til OH-form ved behandling med base ved installation.

 

Når vandet har passeret kationbytteren, hvor alle salte er byttet til tilsvarende syrer, og herefter passerer anionbytteren, neutraliseres syrerne af de mobile hydroxylioner, og anionerne bindes i bytteren, f. eks.:

 

RN+ (CH3)3 OH+ + H+Cl- = RN+ (CH3)3Cl+ + H2O

Med hensyn til frysninger/optøninger og materialefugtighed gælder samme betingelser som for kationbyttere. De stærkt basiske aninobytteres totale kapacitet ligger omkring 1,3 mol/l materiale. I praksis forekommer store variationer i udnyttelsen, idet en række faktorer hver for sig og i kombination har indflydelse på den udnyttelige kapacitet, men også her regnes i reglen ved dimensionering med en udnyttelse af cirka det halve af den totale kapacitet.