Akademisk Boldklub i Gladsaxe:

Sparer tid og penge med vand uden kalk!

26.10.2018 0:00  

I forbindelse med investering i nyt professionelt vaskeri og udskiftning af varmelegemet i varmtvandsbeholderen, har Akademisk Boldklub også etableret et BWT blødgøringsanlæg for at øge levetiden på investeringerne, mindske tidsforbrug og udgifter til vedligehold og rengøring.



Med ca. 2000 brusebade og vask af bjerge af kamptøj hver uge, er vandforbruget stort hos Akademisk Boldklub (AB), der har både amatører og professionelle sportsudøvere indenfor idrætsgrene som fodbold, håndbold, tennis og cricket. Cricket var faktisk foreningens første sportsgren, da klubben er en smule ældre end fodboldspillet i Danmark. Foreningen driver et stort anlæg med udendørsbaner, hal og andre faciliteter i Gladsaxe.

I forbindelse med renovering af klubbens varmtvandsbeholder, hvor man måtte udskifte varmelegemet pga. kalkaflejringer og en forestående investering i et nyt professionelt vaskeri, besluttede klubben at etablere et blødgøringsanlæg fra BWT. Valget faldt på Rondomat Duo 10, der bygger på ionbytterteknologien, der er meget brugervenlig, da anlægget alene skal tilsættes salt.

Mindsker vedligehold og øger levetiden


”Vores primære mål var naturligvis at reducere tidsforbrug, vedligehold og øge levetiden på alle vores VVS-installationer. Men det var naturligvis også vigtigt, at selve blødgøringsanlægget er nemt at drive. Vi bruger ca. ½ time hver 14. dag på at påfylde salt, så det er nemt og hurtigt. Allerede nu kan man se på vores perlatorer og luftblandere på armaturerne, at vi har fået blødgøringsanlæg, så der er ikke tvivl om, at vi kommer til at spare tid og penge på vedligehold og øget levetid,” siger Jan Lindgaard, der er halinspektør hos AB. 


”Medlemmerne er jo også vores kunder og uden medlemmer ingen klub, så det betyder også noget, at medlemmerne oplever, at vi følger med tiden og giver vores faciliteter et løft. Når man først har prøvet at bade i blødgjort vand, så er det få, der ikke bliver begejstret over den oplevelse. Man sparer også på sæbe- og shampooforbruget med blødgjort vand,” fortsætter Jan Lindgaard.

BWT Rondomat Duo-anlæg giver kunderne kort tilbagebetalingstid, når man ser på de besparelser, der er på både tidsforbrug til rengøring og drift samt reducerede omkostninger til vedligehold og ikke mindst længere levetid på alle installationer og armaturer m.v.

”Rondomat Duo 10 er et rigtigt godt anlæg til sportshaller, skoler og ejendomme med 100-200 lejligheder. Det monteres efter vandmåleren til bygningen og giver herefter blødt vand på alle tappesteder og i varmesystemet. Det er en meget enkel installation, som er nem at drive i større ejendomme,” slutter Christian Jensen, der er teknisk rådgiver hos BWT.

For yderligere information kontakt venligst:



Pressekontakt:
Karen Jensen
BWT Danmark
Mobil: +45 21 64 91 67
E-mail: kaj@bwt.dk

Fagekspert:
Christian Jensen
BWT Danmark
Mobil: 28358760
E-mail: chj@bwt.dk


Kort om Best Water Technology Group


Best Water Technology Danmark, tidligere HOH Water Technology, er en del af Best Water Technology Group (BWT), der er Europas førende virksomhed inden for vandteknologi. De 3.600 ansatte i BWT leverer innovativ, effektiv og miljøvenlig vandbehandling og teknologier, der sikrer de højeste standarder for sikkerhed, hygiejne og sundhed til alle, der dagligt er i kontakt med eller forbruger vand som industri- og forsyningsbranchen, hospitaler, hotel- og restaurationsbranchen, kaffebranchen, svømmehaller, ejendomme og private forbrugere.